Translate

lørdag den 4. februar 2017

Flyvning i dust-storm

Birgitte skriver. Lørdag d. 4. februar 2017




Først skal I have Jens Hansens beretning:


Meng og jeg havde valgt, at turen til Australien skulle gå via Sydney, så vi kunne fejre nytåret med et flot fyrværkeri. 

Rejsen fra Sydney til Tocumwal var sådan set enkel nok. Alt var optaget, så vi måtte finde os i 1. klasse på toget. Vi glædede os til at nyde lidt luksus, da rejsen tog godt 10 timer. Det viste sig, at 1. klasse var et sæde, som kunne lægges marginalt mere ned end de øvrige sæder. Til gængæld var AC virksom, idet de klimatiske forhold i toget nærmede sig det arktiske. For at gøre luksushistorien komplet sad vi i spisevognen, som gav trafik som på Strøget en varm sommerdag. Hver gang, døren åbnede og lukkede, var det med et brag. Skal man konkludere herpå, vil vi anbefale, at turen til Tocumwal går via Melbourne, som er langt nemmere. 

Ved ankomst til Tocumwal stod velkomstkomitteen bestående af Birgitte og Jørgen klar. De kørte os til John og Valda´s lille hus, hvor vi skulle bo. Super hyggeligt hus med alt, hvad man har brug for. 

Birgitte lavede hakkebøffer af kængurukød til os, så samlet set en vidunderlig velkomst. 

Efter aftensmaden gik turen ud og se på levende kænguruer, som jo hører sig til, når man er i Australien. 

Næste dag var vejret fint, og Jørgen havde skrevet en 750 km FAI ud, som vi fint kom igennem. Super fedt at flyve i mere end 10.000 fod i fladt terræn og i et super dejligt fly. Selv om jeg betragter mig som en habil navigatør, kunne jeg fare vild på 30 sekunder i det terræn. Alt ligner hinanden, og det kræver nok lidt tilvænning, før man slukker GPS´en. Termikken var så god, at 2 m boblerne fik lov at stå, og 3 m bobler kun blev taget, hvis vi blev nødt til det. Den skulle helst op på 4-5 m. Turen blev sammenlagt lavet med over 115 km/t i snit. 

Næste dag var vejret knap så godt, men vi kom da rundt på en pæn opgave. Har ikke fået filerne af Jørgen endnu, men vil anslå den til ca. 500-600 km.  Vi nåede ikke helt det, vi havde sat os for, idet et trug trak ind og lukkede af for termikken. Vi kom hjem på listefødder. 

Arcussen er super dejlig. Intet pindtryk og hurtig. Glider som en drøm. Skulle man kede sig lidt under flyvningen, kan man nyde synet af de fine winglets, som Jørgen selv har lavet designet på. De er flotte - ligesom resten af flyet.

Samlet set en fantastisk dejlig oplevelse. Birgitte og Jørgen er de sødeste værter, vejret er herligt og omgivelserne er flotte. Jeg håber meget, vi kan komme tilbage en anden gang. Det kan varmt anbefales.

--


To dage efter, at Jens og Meng var taget hjem, ankom Niels Ebbe. Han havde det skidt med ondt i halsen, men en god vejrudsigt gjorde heldigvis underværker.

Jørgen og han fik nogle rigtig gode ture. Her er lidt fra een af dem:


Birgitte fortæller:

Allerede i weekenden kunne vi på vejrudsigten se, at tirsdag d. 17. januar kunne gå hen og blive en god dag, for der var forecastet 41 grader foran en truglinie

Niels Ebbe havde skrantet et par dage med ondt i halsen, men mente sig klar til at flyve
Rekordlisten blev studeret flittigt, og de bestemte sig for at ville forsøge en hastighedsrekord på 750 km trekant. En rekord, som Jørgen og jeg havde sat med 132,45 km/t d. 8. februar 2014. Først 325 km stik nord, derefter 209 km mod sydvest. Sidste ben hjem til Tocumwal var 226 km

Tirsdag formiddag havde vi allerede 33 grader, så det lovede godt. Der havde fra morgenen af været lidt mellemhøje skyer, men de fordampede heldigvis og skyggede ikke for indstrålingen

Veludstyret med madpakker og drikkedunke kørte de på flyvepladsen kl. 10.30 og forventede at være i luften kl. 12 med udtærskling en times tid senere. Selve opgaven skulle flyves på under 5½ time, så det måtte være et passende tidspunkt

Hjemme tændte jeg radioen og computeren, så jeg kunne følge med i radiokorrespondance og SPOT.

Vejrudsigten for Tocumwal, som den så ud, da vi stod op tirsdag morgen

Summary
Tue
Jan 17
Wed
Jan 18
Thu
Jan 19
Fri
Jan 20
Sat
Jan 21
Sun
Jan 22
Mon
Jan 23

Sunny

Cloudy

Mostly sunny

Rain clearing

Sunny

Sunny

Late shower
Maximum
41°C
28°C
30°C
28°C
31°C
34°C
37°C
Minimum
17°C
20°C
13°C
16°C
13°C
14°C
20°C
Chance of Rain
5%
20%
90%
90%
20%
40%
60%
Rain Amount
< 1mm
< 1mm
10-20mm
< 1mm
< 1mm
< 1mm
< 1mm
UV Index
Extreme
Extreme
Extreme
Extreme
Extreme





Inden de kom i luften, kunne jeg på SPOT siden på vores computer se, at de ikke havde tændt for instrumentet. Jeg forsøgte at kalde dem over radioen uden held, ligesom Jørgen ikke besvarede mine opkald på telefonen. Så sendte jeg en sms og gjorde opmærksom på, at de lige skulle tænde for Spotten. 

Jeg hørte deres takeoff kald kl. 12.10, og da jeg en times tid senere kiggede på Spotsiden, kunne jeg se, at de godt nok havde tændt for Spotten, men de havde glemt at sætte den i tracking mode! Øv - så kunne jeg ikke følge dem på deres færd rundt i det sydøstlige hjørne af Australien

Klokken 12 havde vi allerede 38 grader og kl. 14 viste termometret 41, så jeg holdt mig inden døre i aircondition bortset fra et par dukkerter i Kevin og Valdas swimming pool

Jørgen og Niels Ebbe fortalte senere, at de havde haft en rigtig god flyvetur, selvom det ikke blev til nogen rekord, for desværre udviklede vejret sig ikke helt til rekord-vejr. 

Det var Niels Ebbes længste flyvning og efter hans eget udsagn een af de mest oplevelsesrige ture, han nogensinde har fløjet

Niels Ebbe havde aftalt med Ingo Renner, at de skulle flyve sammen i klubbens Caproni, når Ingo kom tilbage fra Benalla, hvor han var coach for det australske hold ved VM. Niels Ebbe havde nogle meget lærerige flyvninger ......

Direktøren fra Schemph-Hirth, Tilo Holighaus,  var også i Benalla under VM. Een af dagene besøgte han Tocumwal, hvor der bl.a. er stationeret 2 Arcusser. 


Jørgen fik en god snak med ham omkring Arcussen og om de forbedringer, han har lavet. Tilo gav stor ros til ham for hans input til fabrikken. Især var han meget begejstret for Jørgens design af "soft close" af det forreste instrumentpanel, og det bliver nok indført i de fremtidige fly fra fabrikken.





Tilo ville selvfølgelig gerne ud at flyve Arcus, men da Jørgen havde en aftale med Niels Ebbe denne dag, fik vi arrangeret, at Tilo fik en tur i Rogers Arcus sammen med Neil. De havde en fantastisk tur, men Niels Ebbe og Jørgen fløj både længere og hurtigere .............. :-)


Afskedsgave til Niels Ebbe


Nu er Niels Ebbe også taget hjem, og jeg har været i forsædet på Julie nogle gange.

--

Mandag d. 30. januar var der forecastet godt vejr, så Jørgen og jeg udskrev en 890 km opgave over 3 vendepunkter. Hvis gennemført ville det være en ny distancerekord i diciplinen.

Vi startede tidligt - for tidligt - og termikken var ganske svag. Med 36 grader, sol og svag termik er det let at holde varmen i under 1000 meter den første time! Men herefter gik det bedre, og vi kunne komme op i lidt koldere luft. Vi mødte de første skyer, da vi var 150 km ude på opgaven, og selvom vi havde modvind, kunne vi holde et snit på over 100 km i timen incl. den første time, hvor vi næsten ikke havde flyttet os.

Vi rundede 1. vendepunkt 200 km mod norøst og fortsatte - stadig med vinden ind næsten forfra - til andet vendepunkt, som lå 200 km nordvest for det første. Humøret var højt, for vi kunne komme i 10.000', der var god termik og behagelig temperatur.

Anden vendepunkt blev rundet fint, og vi fortsatte mod sydøst til Temora. Nu havde vi vinden i ryggen, og huhej, hvor det gik. Det var efterhånden svært at bevare pessimismen. MEN - så var der selvfølgelig lige en bygelinie, vi skulle igennem for at komme ned til Temora. Det lykkedes, men vi kunne 50 km ude se, at det også regnede i Temora, så vi kunne ikke komme til at vende.

Vi besluttede at flyve lidt mod vest og returnere til Tocumwal, for selvom vi ikke fik Temora, ville vi stadig have en FAI trekant.

Grunden til, at vejret var så godt, var, at vi lå på forsiden af en truglinie, som skulle komme frem til vores område om aftenen. Men skæbnen ville, at den kom 3 timer for tidligt!


150 km før Tocumwal mødte vi en dust-storm (forkanten på truglinien), som sendte støv helt op i vores højde, og vi fløj endda i 7000'. Den strakte sig ud til siderne, så langt øjet rakte. Vi kunne ikke vurdere, hvor langt der var at flyve igennem den. Der var godt stig på forkanten - op til 7 m/sec -


 
men desværre skulle vi jo ikke langs med den, men derimod ind i den, og herinde var der ingen termik.


Derimod var vinden drejet mod syd, så vi til tider havde 70 km/t modvind.

Det kan selv ikke en Arcus hamle op med, så ved Urana - 100 km ude - valgte vi at starte motor og flyve hjem på Shell-termik

Ærgerligt, at det ikke lykkedes, men vi havde en god tur


(Yanhai, som flyver Mini Nimbus, landede på Tocumwal, imens dust-stormen var på sit højeste. Han fortalte, at han ikke kunne stå ud af flyet, da han var bange for, at det ville blive blæst om på ryggen. Han kaldte på hjælp over radioen, så der kunne komme folk ud og hjælpe ham. Det endte heldigvis godt)


I torsdags havde jeg en check flyvning med Ingo Renner i en I.S.-28. Underligt at starte i flyslæb igen og underligt at flyve andet end Arcus. Ingo mener, at jeg er blevet spoleret :-)

Nå, men flyvningen gik fint, og vi spandt til både højre og venstre. 


Jeg forsøger altid at gøre netop denne landing til min hidtil bedste. Det gjorde jeg også i torsdags. Og den var så fin, at folkene på startstedet klappede, da jeg åbnede hooden. Dejligt


På torsdag ankommer Mikkel Smidt-Refsgaard, som er en ung svæveflyver fra Midtsjællands Flyveklub. Søn af Peter Pawnee og nevø til Tom Jørgensen. Han skal være i Tocumwal i en uges tid og flyve med Ingo Renner. Han håber også at komme ud at flyve i klubbens ASW-15. Og så skal han bo i "Onkel Toms Hytte".


Jørgen og jeg kører til Narromine med Julie på mandag. Narromine er en stor flyveplads, som ligger 600 km nord-øst for Tocumwal. Det var dér, juniorerne fløj JWGC for et par år siden. Vi skal deltage i Australske mesterskaber for 2-sædede svævefly. Vi er 3 om flyet, da Jørgen og jeg på skift vil flyve med vores ven, Lumpy fra Tasmanien. Det glæder vi os meget til

Fra vores rekordflyvning til Narromine sidste sæson


Og vi glæder os til at høre nyt fra Danmark ..............

Og så lige et fuglebillede til en afveksling :-)

Uhm - lækker müesli til morgenmad ..........

 

Mange hilsener

Jørgen og Birgitte


Ingen kommentarer:

Send en kommentar