Vi ankom til Narromine for godt en uge siden. Det var en køretur, der tog hele dagen, og vi havde Julie på krogen, men alt forløb vel. Der var 40 grader, men heldigvis har vi aircondition i bilen
 |
| Sådan så himlen ud på vej til Narromine - det lovede godt |
I Parkes kom vi til The Dish - The Dish
Jørgen ville gerne, at vi skulle indenfor, men jeg havde det skidt, så han måtte nøjes med at kigge på den udefra
Motellet i Narromine er dejligt. Ikke overdådigt, men velfungerende, og det ligger på selve flyvepladsen.
Værelserne er små, men til gengæld er der et stort fælles-hus med køkken og stue, så det er et fint samlingspunkt for gæsterne, som alle er piloter i konkurrencen - Australske mesterskaber for 2-sædet svævefly
Det var oprindeligt meningen, at Jørgen og jeg skulle skiftes til at flyve med Lumpy under konkurrencen, men da Lumpy skal sidde i forsædet hver dag for ikke at skulle forholde sig til forskellig instrumentering, betød det, at jeg skulle hoppe i bagsædet, og det passer ikke til mig (eller også er det mig, der ikke passer til bagsædet?)
Derfor er det Jørgen og Lumpy, der flyver hver dag, og jeg er "washing, cleaning, cooking and shopping"
 |
| Det hemmelige våben |
Jørgen og jeg havde dog en rigtig god tur lørdag d. 11. februar, hvor der var forcastet 47 grader og nye varmerekorder for store dele af syd-øst Australien
 |
| På rekord-jagt i bjergene |
Vi udskrev en 300 km ud-hjem og ville forsøge at slå vores eksisterende rekord på distancen. Den lød på 132 km/t, så det burde ikke være en umulig opgave med termik til 10.000'
Vi startede ud på opgaven kl. 14.30 og fløj i fin stil, stor højde og medvind ned til vendepunktet 152 km mod syd i bjergene. Ved vendepunktet var det desværre lidt tyndt. Vi skulle jo gerne vende i max. højde, inden vi skulle flyve i modvind hjem igen.
Vi havde ikke max. højde, da vi vendte, men humøret var højt alligevel, selvom det ikke var alle skyer, der virkede lige godt. Vi havde plus 300 meter på LX'en med McCready 3, og det gik med fuld fart og flaps "schnell-flug.
Vi nærmede os Narromine med 240 km/t og havde stadig højde i overskud. Men pludselig forsvandt al vores overskudshøjde med forbløffende fart!!! Det viste sig, at computeren ikke kunne følge med til at regne vores ankomsthøjde ud, og 1½ km før pladsen, var vores overskudshøjde på 5 meter! Så var det bare om at sætte farten ned og forsøge at holde på den højde, vi havde. Det lykkedes heldigvis, og vi havde gennemført turen med 136 km/t, og en ny rekord var i hus
Og nu flyver de konkurrence - de første dage var ikke så gode for Jørgen og Lumpy, men i går fløj de AAT i 4 timer og med en hastighed på små 130 km/t. I dag er også en AAT. Denne gang 3½ time. Vejret ser fint ud. vejrudsigten for de næste par dage
Vi har 38 grader på jorden, så jeg håber, de hygger sig i højden og den køligere luft. Vi andre må holde os indendøre i aircondition
Og så forresten lige den lovede historie om at brænde tæerne på sin morgenmad:
 |
| Jørgen var hurtig til at finde kameraet frem |
Jeg laver havregrød til mig selv om morgenen, og i køkkenet er der et piskeris, der er designet, så det ikke kan blive stående i gryden, fordi skaftet er alt for tungt
Det havde jeg ikke lige lagt mærke til, så jeg lod det stå i gryden med den kogende havregrød. Og så vippede piskeriset og landede på min fod, og en stor klat havregrød på det nærmeste brændte sig fast på mine tæer. Så nu hedder jeg Hot-Foot 😊
Ikke mere nyt for nu (bortset fra vejrudsigt for fredag allernederst på denne side)
Mange hilsener
Birgitte
Fredag d. 17. februar 2017:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar