Vel ankommet til Koh Samet - og 1000 myg. I timen ...... !

Birgitte skriver. Søndag d. 6. november 2016 kl. 8.45 dansk tid (14.45 Thai tid)


For en uge siden tog vi toget over til Rasmus, Monika og lille Adam. Mandag besøgte vi olderne (min mor og Preben) i Frederikssund, og tirsdag var vi heldige at få business billetter hos Thai Airways til Bangkok



Hjemmefra havde vi booket et værelse på et meget lille resort på øen Koh Samet, som ligger i den thailandske bugt 200 km syd for Bangkok. Vi tog en taxi derned og sejlede med "færgen" over til øen. Færgen var en ombygget fiskekutter. Vi gik ombord som de første (det var nemlig ikke fastlagt, hvornår den skulle sejle, så vi ville være på den sikre side). Vi sikrede os pladserne helt oppe foran - nu skulle vi rigtig se noget! Det undrede os godt nok lidt, at de lokale, der var med båden, foretrak at sidde længere tilbage, og vi skulle snart finde ud af, hvorfor.

På sådan en fiskekutter sprøjter der nemlig ret meget vand ind over rælingen, og vi var pjask våde, da vi efter en lille times sejltur nåede frem til øen. Men da her er 35 grader, betød det ikke så meget.

Vi nærmer os havnen på Koh Samet

Kæmpe statue byder os velkommen til Koh Samet

Bronze statue på havnen

Vores værelse er lille, men det ligger bare 20 meter fra Stillehavskysten, så vi kan spise morgenmad næsten med fødderne i havet.

Thai mad er ikke så godt for migræne. Derfor bestilte jeg ris med kogte gulerødder

Vi bader hver dag og spiser frokost på en lille restaurant. Lige nu er vi kommet tilbage til værelset, og det føles helt behageligt med de 29 grader, som vi havde stille air condition på, da vi gik. Om natten sænker vi temperaturen yderligere til 25 grader.




Vi er hurtigt kommet over jet-lag, men der er også kun 6 timers forskel. Når vi kommer til Melbourne på onsdag, skal vi stille uret yderligere 4 timer frem. Så kan vi hygge os med lidt jet-lag igen.

Jørgens visum ankom dagen efter, at vi var kommet herud, så nu kan vi snart komme videre som planlagt.

Nu vil jeg ikke skrive mere andet end lidt tekst til hvert billede, som følger herunder:






Thailand bærer overalt præg af at være et land i sorg efter kongens død. Her ses skolen på Koh Samet, smykket med sørge bind

  

Vejarbejde på vej ned til byen

Man støber 15 cm armeret beton. En halv vejbane ad gangen. For vejen er kun 4 meter bred totalt. Meget af arbejdet foregår med håndkraft

Og så lige de obligatoriske dyre billeder

Stor græshoppe, som sad på vindueskarmen

Og firbenet sad oppe i et træ - det var mindst 40 cm langt

Et andet firben

Vi ved ikke, hvad det er for en fugl, men den sad på stakittet ved vores værelse

Tak, fordi I læste med - vi håber at kunne lægge lidt flere billeder ud, inden vi forlader Thailand

Mange hilsener fra os begge