Lige efter at vi havde udgivet, hvad der skulle have været det sidste indlæg på bloggen, modtog jeg dette fra Monica:
Kære Birgitte og Jørgen
Tusinde tak for at vi måtte komme at besøge jer efter de australske mesterskaber i Narromine.
Det har jo været længe ventet da det er over et år siden at vi to
(Birgitte), sad på Arnborg og snakkede om at jeg skulle komme til
Australien og flyve rekorder med dig.
Men det passede jo så fint, da min kæreste og jeg havde planlagt 5 ugers ferie. 3 i Australien og 2 i Kina.
Planen var først at besøge jer i Tocumwal, men da vi kom ankom til
Australien under de Australske mesterskaber blev vi nødt til at rykke det
til Narromine.
Min forventning da jeg kom til Australien var, at hele sommeren var
hver dag 1000 km vejr. Men sådan kan jeg hilse jer at sige sådan var det
ikke tirsdag d. 21/2.
 |
| Et hjørne af flyvepladsen i Narromine (golfbanen har 18 huller, og en spadseretur rundt om banen tager ca. 45 minutter. Det giver en ide om størrelsen på flyvepladsen) |
Vi måtte kæmpe for hver kilometer i tørtermik til
1300 m. Jeg lover at der blev svedt i cockpittet. Temp. var 28 grader ved
jorden. Birgitte havde bildt mig ind at det kun ville tage os 3 timer at
nå rundt på vores 315km ud/hjem opgave, men da de 3 timer var gået,
havde vi ikke engang nået vendepunktet.
 |
| Guldmine syd for Narromine |
Men for pokker det var en god tur og meget lærerig. Det er godt nok
en dejlig flyver I har der og en dejlig måde I lever på. Tusinde tak
for en fantastisk tur, det var en sand fornøjelse.
Vi glæder os meget til at komme at besøge jer igen.
Mvh. Christian og Monica
PS. Håber at i er kommet godt til Tocumwal.
--
Jørgen og jeg havde købt billet til bus og tog til Melbourne, men Dieter, som er en ældre tysk svæveflyvekammerat, tilbød at køre os til Melbourne i hans bil, så vi skulle slippe for besvær med 5 kufferter i offentlige transportmidler.
Det tager godt 3 timer at køre fra Tocumwal til Melbourne, og problemerne opstod først, da vi tjekkede ind i lufthavnen.
Jørgen og jeg rejser på standby billetter. Det betyder, at vi køber en online billet til en specifik afgang, men kun kommer med, hvis der er plads. Og det får vi først besked om ca. 1 time inden afgang.
Vi havde set på nettet, at flyet fra Bangkok til København var udsolgt på business class, så derfor havde vi købt billet til Oslo, hvor det så lidt bedre ud. Fra Melbourne til Bangkok er der som regel god plads.
Så vi var forventningsfulde, da vi henvendte os hos den rare dame ved skranken i lufthavnen. Indtil hun udtalte de magiske ord: "Mr. Thomsen. Your passport has expired one month ago!!" (Hr. Thomsen. Deres pas udløb for en måned siden")
GODT DET IKKE VAR MIT PAS!!!!
Vi diskuterede lidt frem og tilbage om, hvilke muligheder, vi nu havde, og vi valgte, at jeg fløj til Bangkok og Oslo som planlagt, og så ville Jørgen forsøge at få sit pas forlænget og komme, når det var i orden.
Min tur til Bangkok gik fint - jeg kunne slappe af på business og tage en lur. Men da jeg kom til Bangkok, skulle jeg i transit, da jeg jo kun havde sæde til Bangkok. Og for at komme i transit, skulle jeg vise enten boarding pass eller billet. Og jeg havde kun mit pas!!!! Resten lå på Jørgens computer. Jeg kunne ikke få wi-fi til at virke på min computer, så jeg havde intet.
En rar medarbejder ved skranken hos Thai Airways forbarmede sig over mig til sidst og gav mig en udskrift, hvoraf det fremgik, at jeg var på listen til Oslo. Puha
I transit fik jeg at vide, at business class til Oslo var fuld, men at jeg kunne komme tilbage en time før afgang og få endelig besked.
Det blev en lang ventetid (3 timer), og nu var det jo midt om natten australsk tid, så det var lidt af en prøvelse. Men jeg fik sæde på business og alt var godt.
Jeg landede i Olso tirsdag kl. 6 og kom med et fly til København et par timer senere. Monika og Adam hentede mig i lufthavnen. Det var meget, meget dejligt at se dem igen.
I mellemtiden havde Jørgen fået forlænget gyldigheden på sit pas. Han havde taget bussen ind til det danske konsulat, hvor han fik at vide, at det ikke var nogen, der kunne hjælpe ham lige nu. Derefter sendte han en mail til konsulatet. En kvindelig medarbejder ringede ham op og foreslog, at de kunne mødes kort efter i restauranten på en golfbane, som lå i nærheden af hendes hus.
Imens de drak en kop kaffe, forlængede hun Jørgens pas - DET er Australien
Jørgen indlogerede sig på et hotel, og næste dag lykkedes det ham at få business class Melbourne - Bangkok - Oslo.
Og sådan endte endnu 4 måneder i Austalien lykkeligt - til sidst
Kærlige hilsener
Birgitte og Jørgen
