Vi er ved at være klar til at flyve - i Tocumwal

Birgitte skriver. Tirsdag d. 22. november 2016

Vi havde en fin uge i Thailand, inden vi fortsatte til Australien. De første 6 timers tidsforskel klarede vi på Koh Samet, så vi skulle kun stille uret 4 timer frem, da vi landede i Melbourne

Neil hentede os i lufthavnen onsdag d. 9. november, og Glenda lavede en dejlig middag til os og Roger om aftenen

"So ein Ding" synes Roger Druce at tænke, da Jørgen viste ham det lille næsehjul

Næste eftermiddag kørte Neil os til en tog-station i Melbourne, og vi kørte med tog og bus de 300 km mod nord til Tocumwal, hvor Kevin og Valda holdt klar til at tage imod os. Dejligt at være tilbage

Klubben er flyttet over i den gamle Sportavia hangar fra 2. Verdenskrig

Jørgen klar til at lave Form2 på Julie

Sideroret har lige været afmonteret for inspektion

Hangaren er kæmpe stor. Den hvide bygning i hjørnet er 60 m2. Så stor som en 2-værelses lejlighed

5000 m2 hangar

I fredags inviterede Judy og Ingo Renner på middag. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen med et par klubkammerater fra vist nok Slovakiet

Milan, Ingo Renner og Jørgen

Vi bor hos Kevin og Valda som de tidligere år. De er meget dejlige mennesker. Kevin har været meget syg, men han har heldigvis fået det meget bedre

Kevin vander sine Passions planter (godt at tage det afslappet i varmen)

I lørdags var vi til 60 års fødselsdag hos John og Valda. Det er dem, der ejer det lille hus på den anden side af grusvejen, og som vore venner fra Danmark lejer, når de er i Tocumwal

 

Fødselaren, Valda. Sammen med sin mand, John

 I går, mandag, var her varmt - 38 grader om eftermiddagen og ikke under 20 grader om natten. De næste dage bliver lidt mere humane, og nu er vi tæt på at være klar til at flyve

 

I dag har Jørgen rengjort og smurt lejer samt udskiftet bremsevæske

Julie med nyt næsehjul - så fint

Imens Jørgen arbejder med at få Julie flyveklar, er jeg beskæftiget med "washing, cleaning, cooking and shopping". Men der bliver heldigvis også tid til lidt håndarbejde

Tilføj billedtekst

Og ja - det ser ud til, at piercingen virker ......

Vel ankommet til Koh Samet - og 1000 myg. I timen ...... !

Birgitte skriver. Søndag d. 6. november 2016 kl. 8.45 dansk tid (14.45 Thai tid)


For en uge siden tog vi toget over til Rasmus, Monika og lille Adam. Mandag besøgte vi olderne (min mor og Preben) i Frederikssund, og tirsdag var vi heldige at få business billetter hos Thai Airways til Bangkok



Hjemmefra havde vi booket et værelse på et meget lille resort på øen Koh Samet, som ligger i den thailandske bugt 200 km syd for Bangkok. Vi tog en taxi derned og sejlede med "færgen" over til øen. Færgen var en ombygget fiskekutter. Vi gik ombord som de første (det var nemlig ikke fastlagt, hvornår den skulle sejle, så vi ville være på den sikre side). Vi sikrede os pladserne helt oppe foran - nu skulle vi rigtig se noget! Det undrede os godt nok lidt, at de lokale, der var med båden, foretrak at sidde længere tilbage, og vi skulle snart finde ud af, hvorfor.

På sådan en fiskekutter sprøjter der nemlig ret meget vand ind over rælingen, og vi var pjask våde, da vi efter en lille times sejltur nåede frem til øen. Men da her er 35 grader, betød det ikke så meget.

Vi nærmer os havnen på Koh Samet

Kæmpe statue byder os velkommen til Koh Samet

Bronze statue på havnen

Vores værelse er lille, men det ligger bare 20 meter fra Stillehavskysten, så vi kan spise morgenmad næsten med fødderne i havet.

Thai mad er ikke så godt for migræne. Derfor bestilte jeg ris med kogte gulerødder

Vi bader hver dag og spiser frokost på en lille restaurant. Lige nu er vi kommet tilbage til værelset, og det føles helt behageligt med de 29 grader, som vi havde stille air condition på, da vi gik. Om natten sænker vi temperaturen yderligere til 25 grader.




Vi er hurtigt kommet over jet-lag, men der er også kun 6 timers forskel. Når vi kommer til Melbourne på onsdag, skal vi stille uret yderligere 4 timer frem. Så kan vi hygge os med lidt jet-lag igen.

Jørgens visum ankom dagen efter, at vi var kommet herud, så nu kan vi snart komme videre som planlagt.

Nu vil jeg ikke skrive mere andet end lidt tekst til hvert billede, som følger herunder:






Thailand bærer overalt præg af at være et land i sorg efter kongens død. Her ses skolen på Koh Samet, smykket med sørge bind

  

Vejarbejde på vej ned til byen

Man støber 15 cm armeret beton. En halv vejbane ad gangen. For vejen er kun 4 meter bred totalt. Meget af arbejdet foregår med håndkraft

Og så lige de obligatoriske dyre billeder

Stor græshoppe, som sad på vindueskarmen

Og firbenet sad oppe i et træ - det var mindst 40 cm langt

Et andet firben

Vi ved ikke, hvad det er for en fugl, men den sad på stakittet ved vores værelse

Tak, fordi I læste med - vi håber at kunne lægge lidt flere billeder ud, inden vi forlader Thailand

Mange hilsener fra os begge